Torsdag, 29. juni 2025
Afgang fra Hørning kl. 1100 og små to timer senere spiser vi frokost ved Flensborg Fjord. Vi skal bo på DCU Kollund, men kan først ankomme efter kl. 1400, så der er god tid til at nyde udsigten.
Programmet vi har foran de næste 4 uger 😁
Kollund, Sønderjylland vi er her indtil lørdag, hvor turen forsætter til
Seecamp Derneburg, Holle. Blot for en enkelt overnatning inden den går videre
Efter endnu en overnatning, ankommer vi til…
Camping Cisano ved Gardasøen. Her er vi i 7 dage indtil turen forsætter til Østrig.
Fredag, den 30. juni 2025
Genbesøger Sønderborg, kirkegården, en tur rundt i byen og som noget nyt et besøg i Alsik med en storslået udsigt over by, land, fjord og hav, fra 16. etage
Alsik er et stort og moderne hotel- og spa-kompleks. Det er tegnet af den berømte danske arkitekt Henning Larsen Architects og åbnede i 2019. Hotellet er kendt for sin imponerende arkitektur, der fletter sig ind i bybilledet ved havnefronten, og for sin luksuriøse spa og wellness-faciliteter, der er blandt de største i Nordeuropa.
Alsik er mere end blot et hotel; det er også et vartegn for Sønderborg og et populært rejsemål for både forretningsrejsende og feriegæster, der søger afslapning og luksus. Hotellet har fokus på bæredygtighed og er bygget med energieffektive løsninger.
Fredag, den 31. maj 2025
Køredag. Vi rejser 700 km ned gennem Tyskland, fra Kollund til Rotenburg A D Fulda. Vi mødes med Kirsten og John på rasteplads Aller Hof og vi følges ad de sidste 150 km frem til dagens mål.
Vejret er nu blevet sommerligt med sol og mellem 23 og 28 gr., noget forskelligt fra det vi kommer fra.
I morgen bliver også en ren arbejdsdag/køredag, hvor vi forsøger at komme så langt ned i Tyskland som muligt, gerne ind i Østrig. Trafik med mere er afgørende for resultatet.
Søndag, den 1. juni 2025
Dagens etape bliver på lidt over 500 km inden vi ankommer til Flink Camping i Imst, Østrig. Det har været en behagelig køredag, med meget få lastbiler, hvor vi var sydgående var den helt store trafik nordgående. På en strækning på omkring 20 km stod trafikken nærmest helt stille.
Vi har ramt alperne, men lad de første billeder tale, der kommer med garanti flere de næste dage.
Vinduespudser uden aftale eller hvad?
”Leo – Leo !! der går en mand inde på terrassen” sagde Marianne pludselig da vi om eftermiddagen den 30. maj sad med kaffen og et lille stykke kage. Det var en notifikation fra vores videoovervågning, der havde informeret hende om en hændelse på terrassen.
Og ganske rigtigt, var der en mand ved at vaske vores vinduer, og sekunder senere meldte kameraet ved stuevinduet, at nu var den gal her. En kvinde var ligeledes i gang med vinduet her. Men vi har og har ikke haft aftale med nogen vinduespudser om at pudse vores vinduer, det klarer jeg selv. Var det et dække for et kommende indbrud, og var det for at samle oplysninger, de var her?
Via mikrofon og højtaler til kameraet råbte jeg manden an, ”Hvad har du gang i, hvad laver du her”? Han så sig omkring og forstod ikke helt hvad der foregik, men blev klar over at noget var galt, at han var under observation og på et forkert sted. Marianne ringede til vores genbo Vibeke og Jan og jeg ringede, uden held, til Tanja vores nærmeste nabo, for at få dem til at gå ud på vejen og se på hvem der var på adresse, skrive nummerplade og i det hele taget observere.
Ude på vejen stod de og kiggede på de to ”vinduespudsere” som følte sig så meget iagttaget og de kom hen til Vibeke og spurgte ”Hvorfor kigger i sådan på os”. Og så forklarede Vibeke at de faktisk ikke havde noget at gøre på Sørens Toft 5, at der ikke skulle pudses vinduer her og at de var blevet filmet og registreret af samme grund. Efterfølgende kørte de væk fra området.
Senere på dagen ringede Tanja tilbage og kunne bidrage til forløbet. De to var hyret til at pudse vinduerne på Sørens Toft 3, hun kendte dem, og mente at der måtte være tale om en misforståelse med vinduespudsningen hos os. Personerne var reelle nok, og at bare havde begået en fejl angående adressen.
Tirsdag, den 3. juni 2025
Turens første mål er nået – Camping Cisano, og vi har ramt det sydlige klima med alt det har at byde på. Her til morgen et par tordenskrald og efterfølgende en gang regnvejr i mesterklassen. Senere på formiddagen tørvejr og sol. Eftermiddag med solskin og 24 – 26 grader, og det bliver bare varmere de næste dage. Herligt – det er det vi har kørt de mange kilometrer for at opleve, for at være i.
Vi bor kun 2 km nord for Lazice, så vi bruger eftermiddagen på en tur indtil byen for at gense og genopleve miljøet og den smukke by ved søbredden. Vi kommer igen i morgen tidlig, hvor der er marked.
Onsdag, den 4. juni 2025
En varm dag ved søen. Vi er tidligt oppe for vi har et aftalt program for dagen.
Først kører vi til det store marked i Lazice, og er der allerede kl. 0830. Mange er kommet for at udnytte den lidt køligere morgen og den store folkemænde der senere vil myldre ind. Efter et par timer kører vi videre til en lokal vinbonde i Cola og får handlet lidt hvid/-og rødvin. Spar Supermarked er næste mål hvor de øvrige mangler bliver udbedret.
Sidst på eftermiddagen ankommer Doris og Kresten og nu er ¾ - Banden samlet og vi spiser aftensmad under vores markise . Det er begyndt at regne, men vi kan sagtens være udenfor, varmen svigter ikke.
Det gør til gengæld en sikringsgruppe i el-tavlen hjemme i Hørning. I samarbejde med Jacob og Tine får vi retableret en midlertidig løsning, så der er strøm på køler, fryser, router, kameraer og robotten der klarer græsslåningen. Resten må vente til vi er hjemme igen i Hørning.
Torsdag, den 5. juni 2025
Grundlovsdag og farsdag. Det er tid til en vandretur langs kysten og vi har sat Bardolino som mål. Det er en smuk tur langs søbredden med søen og fuglelivet her, og på den anden side små beværtninger, mondæne huse og campingpladser helt ned til vandet.
Bardolino er besøgt af det samme de samme markedsfolk, som var i Lazice i går, og det bliver også til lidt småhandel i dag inden vi atter vender næsen hjemover. Vi finder en smuk beliggende restaurant og spiser salat og pizzaer.