DCU-Camping Åbyskov Strand

Fredag, den 7. juli 2023

Der er afgang fra Hørning kl. ca. 10:30 og efter en omvej til Låsby holder vi frokotpause på rasteplast Lillebælt Syd kl. 12:30. Herfra videre til DCU-Camping Aabyskov Strand. Vi har reserveret plads hjemmefra og måtte "nøjes med" en plads i 3. række fra stranden. Men det viser sig at at være helt fint, for vi har masser af havudsigt, og der er ikke noget at klage over.

Lørdag, den 8. juli 2023

En ny varm sommerdag i DK. Vi skal have kørt lidt proviant hjem så det går noget af formiddagen med, og efter en let frokost kommer cyklerne frem. 

Lundeborg er målet med dagens tur (2 x 13 km) og vi nyder turen mellem kornmarker, skov og det blå hav. Fyn viser sig fra sin bedste side. 

Lundeborg er en lille havneby på det sydøstlige Fyn med 433 indbyggere, beliggende i Oure Sogn. Byen ligger i Svendborg Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Søndag, den 9. juli 2023

Det er højsommer med temperaturer på 24 - 25 grader og vindstille lige beregnet til en lang cykeltur. Ærø er dagens mål og vi cykler ind til Svendborg og tager færgen til Æreskøbing og videre derfra til Marstal. Landskabet med fjorde, hav, små skibe og store skibe er så smukt og vel typisk Sydfyn og det sydfynske øhav. Ærøskøbing er med sine brostenbeslagte gader og små lave bindingsværkshuse et billede af tiden som alt så ud for 100 år siden eller mere. Alt er vedligeholdt og meget idyllisk at færdes i.

I Marstal finder vi en lille kro på havnen og spiser stjerneskud med udsigt til både der kommer og går i den lille havn. 

Det ender med at blive en god lang dag, og vi er først tilbage på campingpladsen kl. 19:30


Marstal er Ærøs største by med 2.120 indbyggere, beliggende i Ærø Kommune. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald".


Mandag, den 10 juli 2023

Hold sult og tørst fra døren, hold dig varm og tør, - så har du opfyldt de basale behov for at overleve en dag på camping. Det klarerede vi i dag, og ikke så meget mere.


Der blev dog også tid til at starte en erstatningssag mod Camping-Specialisten i Ormslev, som i 2020 solgte os to campingstole. Stolene er nu defekte med skruer og møtrikker uden gevind, hvilket betyder at den ene af dem må holdes sammen med strips. Der er 5 års garanti, men det har jeg ikke været opmærksom på, så derfor er købebeviset (kassebonen) ikke til at fremskaffe og dermed står vi noget svagt. Vi afventer nu et udspil fra WeCamp, som er leverandør af de fejlbehæftede stole.


Tirsdag, den 11. juli 2023

Vejret er fortsat med os, hvilket vil sige rolige vindforhold, sol og blå himmel. Vi vælger cykelturen langs vandet ind til Svendborg for at se på havnemiljøet og Danmarks Museum for Lystsejllads


Helt inde i strandkanten og udført i beton sidder hun - Den Lille Havfrue. Vi får øje på hende fra vejkanten.

Svendborgsundbroen og på det andet billede anes cykelstien helt nede i vandkanten.

Danmarks Museum for Lystsejlads er et maritimt museum i Svendborg, som formidler maritim kulturarv og historie om lystsejlads i Danmark. Museet er en selvejende, ikke offentligt støttet institution, som formidler mere end 150 års historie om lystsejlads og sejlsport i Danmark.

Onsdag, den 12. juli 2023

I 2009 lukke DK for det analoge TV-signal og gik over til digitale frekvenser DVB-T. Vi kom med på det nye signal i c-vognen i 2011, men det virker nu ikke mere. Faktisk skiftede man, igen-igen, i juni 2020 til et nyt digitalsystem kaldet DVB-T2, og det er årsagen til at vi på vores seneste ture ikke har haft held til at tage det luftbårne og allerede licensbetalte DR TV.
Alternativet er TV via data signal og egen router, hvilket vi har øvet os med de seneste par år, men som er en relativ dyr løsning. En fremtidig løsning skal findes, hvis vi vil TV når vi er på farten. 

Tåsinge Museet har en af ​​Danmarks største samlinger af lokalt historiske musikinstrumenter. Et kaptajnshus fra 1800-tallet. Smukke folkedragter og gammelt håndværk. Et unikt rebslagerhus.

Vi besøgte museet på en dag med regnbyger, - men det skal minimum være dagsregn inden jeg kommer her igen.

Torsdag, den 13. juli 20223
En dag med skiftende sol og regnbyger og det sætter præg på dagen, som bliver uden de store aktiviteter. Formiddagen bruger vi på en vandretur langs vandet til Skårupøre og ud på odden der stikker et par hundrede meter ud i sundet. Der ligger en cach her, og det er den der lokkede os helt herud.
Efter eftermiddagskaffen gik turen til Troense en lille idyllisk by med havn, men vi har nok set for meget idyl på turen, for det blev blot til en stille køretur gennem området inden vi igen vendte næsen hjemover. I morgen går turen hjem til Hørning og dermed er det slut på denne lille sommertur.























Her slutter dagbogen.

Mellem Thurø og Fyn findes det smalle stykke vand kaldet Skårupøre Sund. For at holde sundet åbent, lod man i 1930, da man opførte dæmningen til Thurø, en bro placere midt i dæmningen, så vandet kunne løbe under. Således undgik man at sundet blev spærret af og blev til en bugt. Der er derfor stadig gennemstrømning af vand igennem Skårupøre Sund, undertiden meget kraftig. Vandet løber fra/til Svendborg Sund, og kan her "snyde inden om" Thurø ud i farvandet mellem Fyn og Langeland.
Farvandet er meget lavvandet, bortset fra en smal rende i midten. Selv de mindre lystfartøjer, som sejler herinde, må benytte renderne de fleste steder. Området er rigt på fiske- og planteliv, og bruges jævnligt til sportsdykning.

unsplash