10. til 15. april 2025
Torsdag, 10. april 2025
Der er afgang fra Hørning kl. 1100 for at mødes med rejsefælderne på Hou Færghavn kl. 1130 og så via færge til Samsø.
Torsdag, den 10. april 2025
Som ventet er der stor gensynsglæde da vi mødes på havne i Hou. Under overfarten spiser vi vores medbragte madpakker og snakken går.
Fremme på campingpladsen er der frit valg hvad angår pladser, og så er det med at få etableret lejren. Det er først på sæsonen og vi er alle en smule rustne, så det tager lidt længere tid end normalt, men det lykkedes til sidst. Vi slutter dagen med fælles spisning i opholdsstuen.
Fredag, den 11. april 2025
Samsø har et areal på 114,26 km² og har ca. 3.700 indbyggere. Den største by på øen er Tranebjerg og består derudover af 22 landsbyer.
Øen er kendt for sine kartofler, men producerer også mange andre grøntsager, frugter og bær. Det milde klima giver gode vækstbetingelser for en bred vifte af afgrøder.
Samsø er kendt for at være en af de første øer i verden, der er 100% selvforsynende med vedvarende energi. Elforbruget er i dag dækket 100 % af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 % af varmen kommer fra vedvarende energikilder.
Til formiddag er vi samlet i køkkenet , hvor vi får en god information om seværdigheder på Samsø, og Lars (ejer af campingpladsen) fortæller om hvordan campingcenteret er blevet til og anekdoter fra sit eget liv.
Om eftermiddagen besøger vi Tranebjerg, ser lidt på byen og får handlet ind. Hjemturen går forbi Helligkilde med rent fersk kildevand, uagtet at kilden springer på strandbredden tæt på det salte vand.
Lørdag, den 12. april 2025
Igen på udflugt, og i dag går turen til det nordligste Samsø – Issehoved. Her er udsigt til Aarhus, Djursland kysten og en stor part at af den østjyske kyst.
Vi kører videre til Ballebjerg, som med sine 65 m er øens højeste punkt og også herfra er der en fremragende udsigt. Videre til Nordby, som med sine gamle huse fra 1600 tallet er totalfredet. Det er rent idyl og vi går en tur i den gamle by og spiser frokost på Samsø Bryghus, og får en kort intro til den lokale bryg.
Om eftermiddagen når vi et par timer i solen på campingpladsen inden vi kl. 1800 bliver kørt til Brunby Rockhotel, hvor vi spiser aftensmad inden koncertet med Anders Blichfeldt.
Anders Blichfeldt har i mange år været en fremtrædende frontmand for Big Fat Snake. Hans musikalske repertoire spænder bredt, fra rock og blues til mere melodiøse ballader. Aftenen byder på en række af Anders Blichfeldts mest elskede sange.
Vi hører sange vi kender fra Big Fat Snake, Anders’ soloudgivelser, og fortolkningerne fra Toppen af Poppen. Det er sjovt, smukt, intimt og gennem musikalsk. Anders er alene på scenen med sine instrumenter og elektroniske dimsedutter og leverer sjove, rørende og overraskende versioner af de sange vi kender og elsker.
Søndag, den 13. april 2025
Det er søndag og vi går i kirke, dvs. besøger et par af de lokale kirker, hvor en kirken i Langør er mest interessant.
Langør Kirke er den yngste kirke på Samsø. I begyndelsen af 1900-tallet var Langør et aktivt fiskerisamfund. Afstanden til Nordby Kirke var dog betydelig, og transporten kunne være besværlig, især om vinteren. Derfor opstod et ønske om at få en lokal kirke i Langør. I 1919 blev de første skridt taget til at opføre en kirke. Efter indsamlinger og godkendelse fra Kirkeministeriet blev Langør Kirke bygget i 1924-1925. Lokale håndværkere fra Samsø stod for opførelsen. Indvielse: Kirken blev indviet den 13. september 1925.
Dagens lidt korte besøg på Samsø slutter i byen Ballen og den idylliske havn.
Mandag, den 14. april 2025
I dag besøger Marianne og jeg vores naboer hjemme fra Sørens Toft, - Ulla og Hans Henrik. De er fastliggere (sommersæson) på Ballen Strandcamping og har inviteret os til en gang formiddagskaffe.
Eftermiddagen bruger vi til at få telt med mere pakket tørt sammen, i morgen er det hjemrejse med afgang fra Sælvig kl. 1315
Her slutter dagbogen