Denne mappe indholder en opsamling af korte ture vi har været på i 2024

8. til 11. marts 2024, 

DCU Camping Aalbæk


Vi har et par ledige dage i denne weekend 😊og dem udnytter vi med en campingtur til Skagen, hvor vi bor på campingpladsen i Aalbæk.

Vi har været her for en del år siden, og der er sket meget med pladsen siden da. Nye hytter, ny servicebygninger og kontor, og så står hele pladsen ryddelig og velholdt. I denne våde vinterperiode lægger vi især mærke til at hele pladsen er blevet drænet, så vi kører uden problemer ind på og over standpladserne, som fremstår tørre og farbare.

Lørdag

Vi skal til Skagen og opleve byen, havnen og Grenen, og med 2 gr. varme og jævn vind fra øst, er det med uldtøj inderst og derpå lag-på-lag. Ingen grund til at spille helt, det er bidende koldt. Uagtet det og årstiden, er der mange mennesker i byen, hvor især bymidte og gågaden er velbesøgt.

Søndag

Vinden er i øst (8 - 10 m/sec) og temperaturen ligger på 1 gr, så planen om en lang tur langs stranden ind mod havnen i Aalbæk, bliver til en tur ind i klitplantagen vest for campingpladsen. En del af den 9 km lange tur går langs den smukke Knasbjerg Å, som bugter sig lige præcis som sådan en skal. Isfuglen lader sig forstyrre og forsvinder inden vi rigtig får den at se. Solen kigger frem ganske kort og så falder der pludselig sne. 

25. februar 2024

Nibe


Campingåret 2024 er i gang, og vores første tur er til Nibe Camping. Den voldsomme mængde regn vi har fået i DK har også sat sæt præg her. Selvom vi bor længst tilbage på pladsen, væk fra kysten, er græsplænerne bløde og tåler næsten ingen form for kørsel. Vi kommer dog fint på plads med god udsigt over både fjord og den nedgående sol.


Vi er her på et ophold fra lørdag til afrejse mandag den 26. feb. 24. En lille campingplads men velholdt og smukt placeret så næsten alle pladser har udsigt til fjorden, hvilket tæller meget når vi skal vælge. 


Store grupper af gæs kommer ind fra fjorden for at spise på de tilstøde kornmarker.

unsplash