Nymindegab / Kabe Club Danmark

20. til 23. marts 2025

20. marts 2025

Kabe Klub Danmark er en klub for campingentusiaster, der ejer KABE campingvogne. Klubben fokuserer på at skabe hyggeligt samvær gennem ferier, ture og træf både i Danmark og udlandet. Medlemmerne deler erfaringer og oplevelser, og klubben har omkring 350 medlemmer.

I dagene 20. til 23. marts 2025 afholder foreningen sin 40 års jubilæum på Nymindegab Familiecamping og vi er 130 vogne tilmeldt. Lørdag afholdes den årlige generalforsamling, så der bliver lidt forskelligt at være med til i de kommende dage. 

Strandengen mellem Nymindegab (det gule hus) og kystlinien er 1200 m bred og der tilføres konstant sand. For 100 år lå stranden lige under det gule hus.

Det er sand og jord der vaskes ud af klitterne længere oppe langs den jyske vestkyst, der hvor sommerhuse skyller i havet.

Fredag, den 21 marts 2025

ymindegab er en lille by beliggende ved vestkysten af Jylland, hvor Ringkøbing Fjord møder Vesterhavet. Byens historie er tæt knyttet til fiskeri, kunst og militær tilstedeværelse.

I 1800-tallet var Nymindegab et vigtigt fiskerleje, hvor adgangen til både fjord og hav gjorde det til et centralt sted for fiskeri. Byens navn, "Nymindegab," henviser til dens placering ved en "ny udmunding," hvilket afspejler de skiftende naturlige forhold og forsøg på at opretholde en farbar forbindelse til havet.

På grund af tilsanding blev der i 1892 gravet en kanal, men den sandede også til.

I 1929-30 blev den nuværende kanal ved Hvide Sande anlagt, hvilket førte til, at havfiskeriet flyttede dertil.


Vi har dagen til fri disposition indtil kl 1800, så kl. 1000 følges vi med Kirsten og John ned til Marsk Tower, som de ikke har set. Og det er lige imponerende hver gang, hvor man bliver imponeret over Bjarke Ingels fantastiske udsigtstårn.
Herfra via til Filsø for at se om krondyrene er fremme, men nej, ikke i dag. Men ræven lod sig se mens han musede i lyngen.
Om aftenen var vi samlet til fælles spisning og standerhejsning, hvor vi nye i klubben blev præsenteret og budt velkommen.
På vej hjem fik vi genskæret fra nordlys, som kameraet fangede på den stjerneklare og kolde aftenhimmel.

Lørdag, den 22. marts 2025

Kl 10:00 starter den ordinære generalforsamling i Kabe Club Danmark og vi er over 250 deltagere. Alt forløber i god ro og orden og et par pladser skiftes i bestyrelse, velordnet og velforberedt.  
Inden aftenens fest når vi en tur til stranden men på grund af en kraftig vind bliver det kun en kort tur. Sandet pisker os om ørene og lægger sig i hårbunden (hos dem der har hår) og alle mulige andre ubehagelige steder.


Her slutter dagbogen




Dronefoto Nymindegab
Dronefoto Nymindegab2
250322, Fiskerhuse (1)
250322, Fiskerhuse (2)
250322, Fiskerhuse (3)
250322,1
unsplash