Altes Land

Mandag, den 8. april 2024

Vi ankommer til pladsen allerede søndag den 7. april, og møder Kirsten og John som også er kommet. Får forteltet sat op, og konstaterer at det ikke har lidt nogen overlast uagtet det ikke har været brugt de seneste 4 år.

Nu skal IT teknikken afprøves med G5 og fri data. SÅ er der bare lige det at området ligger i et hul uden hverken radio/TV eller data signal af nævneværdig værdig. Det bliver ikke på denne tur vi kommer til at bruge meget data, men OK sådan er campinglivet også.

 

Dag med blå himmel, solskin og 20 grader. Sammen besøger vi Stade, som er hovedbyen i lokalområdet. En kort tur gennem indre by, som vi helt sikkert skal kigge nærmere på.

Kl. 1500 kommer de to andre par Kresten og Doris og Ebbe og Helle og der er glædeligt gensyn med alle. Kl. 1830 mødes vi i vores fortelt og spiser aftensmad sammen.

Tirsdag, den 9. april 2024


Altes Land er et område beliggende syd for floden Elben mellem Hamborg og Stade i de tyske delstater Hamborg og Niedersachsen. Det er et af de største sammenhængende frugtområder i Centraleuropa. Hele 77 procent af frugttræerne i Altes Land er æbletræer, og 12,7 procent er kirsebærtræer.

 

Historisk set har navnet “Altes Land” intet at gøre med ordet “gammel” (som det kunne antyde på tysk). Det stammer fra plattysk og kaldes også “Olland”. Dette navn går tilbage til 1130-1230, da hollandske kolonister, kendt som Hollerkolonister, koloniserede marsklandet mellem floderne Weser og Elben. Disse kolonister bragte deres viden om digebygning fra deres hjemland og gjorde det tidligere ufrugtbare område frugtbart. Bygningen af digerne langs Elben i det 12. århundrede skabte et unikt bosætnings- og kulturlandskab, der adskiller sig fra de omkringliggende gestområder mellem Elben og Weser.

I dag er Altes Land kendt for sine mange velholdte bindingsværkshuse, gårde og omfattende frugtplantager. Det er også et populært tysk ferieområde, hvor besøgende kan udforske frugtfarme, hyggelige gårdbutikker og cykle gennem det smukke landskab langs Elben

 


Onsdag, den 10. april 2024


I dag går tur rundt i Altes Land hvor det tidlige forår har fået godt fat. Æble og pæretræerne blomstrer og der er grønt og smukt. I byen Wedel gør vi stop ved Elben for at opleve *Willkomm-Höft’


Willkomm-Höft er et unikt skibsvelkomstanlæg i Hamborgs havn. Siden juni 1952 har den hilst på skibe, der passerer gennem Elben, med ordene: "Velkommen til Hamborg, vi ser frem til at byde dig velkommen til Hamborgs havn."


Denne varme hilsen tales i over 150 nationalsange og er optaget på det respektive nationale sprog.. Den 40 meter høje stålmast viser Hamborgs flag, Forbundsrepublikken Tysklands flag, Slesvig-Holstens statsflag og UW-signalflaget ("Vi ønsker dig god tur").

Mere end 50 skibe passerer gennem Welkomm-Höft hver dag, uanset arbejdsdag eller søndag, vejr eller årstid. Det er skibe med mere end 1.000 GT på oversøiske rejser.


Vi slutter dagen med en rundtur i byen Jork og et besøg i en af de store karakteristiske hollænder huse.

Torsdag, den 11. april 2024


I dag går turen til Buxtehude, hvor vi besøger Rådhuset og byrådssalen og resten af besøget er rundt i den gamle og særprægede bydel, med mange smukke huse og bygninger. Flere af dem er dateret tilbage til 1500 tallet.

Fredag, den 12. april 2024


Udstyr og telt blev pakket sammen i aftes og i dag fredag starter turen hjem.


Her slutter dagbogen

unsplash