Tirsdag, den 4. april 2023
Afgang fra Hørning kl. 10:00 og efter at have spist frokost ved Flensborg Fjord, ankommer vi til campingpladsen kl. 14:00. Selv om vi er i god tid, hvad angår stævnet, er mange af gæsterne allerede ankommet og har fået sig etableret. Enkelte er ankommet allerede fredag og får dermed en god lang påskeferie. Det er i morgen ondsag, der er ankomstdagen til stævnet, men det er dejligt at gæsterne værdsætter valgtet af campningpladsen og tager et par ekstra dage.
Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Onsdag, den 5. april 2023
Vinden har været iskold men solen dejlig varm, så med en lav vindstyrke og en lækrog har vi kunne sætte os udenfor og fået vores eftermiddagskaffen.
Inden har vi hilst på deltagerne til stævnet, alle er mødt ind i dag og vi er nu klar til standerhejsning i morgen kl. 1000. En tur til Fleggaard, syd for grænsen, har forsynet os med de drikkevarer og snacks, der hører til et stævne som dette. Et par glas vin til velkomsten og så godt med snaps til vores fælles frokost – Langbordet.
I de pladser vi har fået tildelt på campingpladsen har stort set alle fået udsyn ned til den blanke fjord, der med en dyb blå himmel som baggrund viser sig på smukkeste vis.
Torsdag, den 6. april 2023
I dag starter det officielle program. Først med standerhejsning, hvor flagene bliver hejst, mens vi synger sangen ’Godmorgen, lille land’. Derefter er der navneopråb og uddeling af navneskilte, samt gennemgang af stævneprogrammet.
Kl. 12:00 samles vi til fælles frokost. Vi sætter vores borden sammen og medbringer det vi vil spise og drikke, og så hygger vi os med god mad og drikke de næsten 3 timer, indtil solen ikke længere kan holde os varme. Deltagerne trækker ud i forteltene og drikker eftermiddagskaffen i små grupper, eller hver for sig. Vi er kommet OK fra start og i morgen går det så til Nordborg hvor vi besøger Danfoss Univers.
Universe er en science park på Als i Sønderjylland, der blev åbnet i 2005. Parkens formål er at begejstre børn og voksne for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Universe adskiller sig markant fra andre forlystelsesparker ved, at læring er det bærende element for forlystelserne.
Vi kører igen i egne biler, når vi kører ud til dagens oplevelser, som i dag er Danfoss Univers. DCU gruppen er de første der er fremme ved attraktionen og dermed også nogle af de allerførste der bliver lukket ind i parken. Hver især bliver forsynet med et armbånd med stregkode, som giver adgang til parken men også til nogle særlige attraktioner inde i parken. Vinden er iskold og hård ved os i dag, så det er ikke svært at være særligt interesseret i de ting som guiden viser os – indendørs. Alle gæster er udover indgangsbilletten blevet forsynet med en voucher, som giver mulighed for at forsyne sig i Burger baren, når sulten melder sig. Eftermiddagen bruger deltagerne på egen hånd i parken.
Vi er færdig med besøget kl. ca. 14:30 og fordi Niels-Jørgen har været så betænksom at byde på eftermiddagskaffe på Brunsnæs kører vi derfor på turen hjem forbi ham og Kirsten og får hyggelige 1½ time sammen med dem.
Lørdag, den 8. april 2023
Sønderborg er en by og kommune i Sønderjylland med 27.766 indbyggere på begge sider af Alssund. Størstedelen af byen ligger på øen Als, der er forbundet med Sønderjylland af Kong Christian X's Bro og den nordligere Alssundbro.
Det er lidt specielt at være på en guidet tur i ’sin egen by’, for sådan føler vi begge lidt for Sønderborg. Men det viser sig hurtigt at guiden, Sten Jørgensen, kunne fortælle anekdoter og vise os sider af byen, som vi aldrig tidligere har lagt mærke til, Eksempelvis Hønsekilden, tommeltotten som er illustreret på kunstværket ved havnen, Den lille Havfrue og et par ting mere.
’På tværs af byen og tiden’ var guidens tema og omhandler Sønderborgs skæbne og udvikling fra 1864, hvor tyskerne bombarderede byen og over 500 huse blev ødelagt eller forsvandt helt, og helt frem til i dag med den nye havnepromenade i den tidligere industri og fiskehavn, de mange nye boligkomplekser og Alsik med restaurant på 17. etage. Her der ingen menukort, man får serveret dagens 17-retters menu til en pris på over kr. 5.000.
Byen har igennem et par årtier stået lidt i stampe, men med opførelsen af Syddansk Universitet, smukt beliggende ved Alssund, er der langsomt men støt kommet gang i udviklingen af byen og rigtig meget nyt er kommet til. Fakta viser at omkring 70% af de studerende på universitetet, bliver i lokalområdet til gavn og glæde for fremtidig udvikling.
Søndag, den 9. april 2023
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.
Dybbøl Mølle vest for Sønderborg på Dybbøl Banke er opført 1936. Det er en tårnmølle, dvs. en hollandsk vindmølle med galleri, hvor undermølle og overmølle fremstår med pudset grundmur. Hatten er bådformet og beklædt med pap. Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose.
Det er turens sidste dag i programmet. I morgen stryger vi flaget og så går det hjemad igen.
Men i dag besøger vi Dybbøl skanserne kl. 10:00 og en dygtig guide tager os med i 1864 krigen gennem de næste to timer. En meget informativ og spændende tur krydret med anekdoter og faktuel viden, visuel fremvisning af tiden dengang og fremvisning af rekvisitter fra samme periode. At opleve Jens med Fanen med tornyster på ryggen på den måde, fastholdt i de faktiske og barske forhold under krigen dengang var hård opdatering af en viden vi alle mere eller mindre bærer med os. Det er et radikalt stykke Danmarks historie, som nok kan være lidt svær at forstå, men som bliver virkelighed når museet på Dybbøl viser de faktuelle forhold. Kom og oplev – se det selv.
Ingen dag på Dybbøl uden også at besøge møllen som står som det majestætiske symbol på Danmark, som vi alle kender, og vi ser også møllen både udenfor og indenfor og bliver især bjergtaget af den flotte udsigt fra møllens balkon (det hedder det ikke, men hjælp mig den der kan). Foran os ligger Alssund, Flensborg Fjord, Sønderborg og hele oplandet omkring møllen.
Den ’Korte påsketur’ slutter i morgen, hvor vi takker af og stryger flagene kl. 09:30, og herefter går det hjemad.
Her slutter dagbogen
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes