Søndag, den 28. aug. 2022
Fridag og det betyder at deltagerne er på egen program og fylder dagen med det der nu falder for. Sol og 30 gr. og et Middelhav på ca. 24. gr. betyder, at der er dømt badedag.
Her til aften skulle der have været officielt middag på campingpladsen, men forskellige komplikationer mellem arrangør og restaurant blev denne middag aflyst.
Det skabte plads for et uofficielt langbord. Kresten (andet bestyrelsesmedlem) og jeg tog en tur rundt blandt deltagerne for at høre om de ville deltage i et ’Langbord’ kl. 19:00 og det var der fuld opbakning til. Så vi mødtes som aftalt, hver især med borde, stole og det kulinariske, og så var der dømt hyggelig samvær indtil kl. 22:00, hvor vi gik hver til sit.
Mandag, den 29. aug. 2022
I dag er vi på en guidet tur til marmorbruddet nord for Carrara. Vi bliver hentet i busser og får tilknyttet en guide, og kørt til Museet, hvor de viser historien om, hvordan marmor igennem tiden er blevet brudt og transporteret. Herefter bliver vi kørt til marmorbruddet, hvor vi ser, hvordan det foregår i dag med store blokke, der skæres ud og bliver kørt til videre forarbejdning. Bjergene her i området er marmor af forskellig type. Noget helt rent hvid, andet gråt og noget med åretegninger i brunt, gråt eller sort. Det helt rene hvide marmor, som Carrara er kendt for er næsten 10 gange dyrere end den øvrige marmor. Der har været udvundet marmor i området siden Kristi Fødsel, og men forventer at kunne hente marmor her i yderligere 3 – 400 år.
i besøger byen Carrara, som er udsmykket med marmor flere steder og har fine skulpturer. bl.a. Bertel Thorvaldsen har opholdt sig i Carrara.
Tirsdag, den 30. aug 2022
Mariannes mobiltelefon har ikke kunne holde strøm i en del dage og derfor får vi receptionen til at hjælpe med en adresse i Viareggio, hvor de kan skifte batteriet. Det bruger vi formiddagen til, og hun har nu igen en telefon der kan holde strøm gennem hele dagen. Eftermiddagen bruger vi på badeferie i Middelhavet.
Onsdag, den 31. aug. 2022
I dag går turen til Cinque Terre (De 5 byer). Vi bliver hentet i 2 busser og kørt til La Spezia, hvor vi mødes med vore guider. Vi bliver kørt til havnen og sejler nu langs den smukke kyst til Portovenere. Vi besøger byen sammen med guiden og får også tid til at gå rundt på egen hånd. Vi sejler videre til Montorosso, hvor vi undervejs ser de smukke byer og landskaber fra søsiden. Vi besøger byen og spiser frokost. Herefter tager vi toget til Vernazza, som vi også kigger lidt på, og derpå videre til Riomaggiore. Herfra tager vi toget tilbage til La Spezia, hvorfra vi bliver kørt tilbage i bus til campingpladsen.
Torsdag, den 1. sep. 2022
Vi kæmper fortsat med meget svage data forbindelser og det betyder at hjemmesiden den næste uge udelukkende består af tekst. Billeder er meget data tunge og kan ikke håndteres under de betingelser vi har her
Vi er i dag kørt videre til den nordligste del af Traseminosøen og byen Badiccia, og en campingplads tæt ved søen. En fin plads store enheder, hvor vi igen kan have bilen stående ved campingvognen. Det kunne vi ikke i sidste uge.
Dagen er gået med kørsel og opsstilling af vores hjem på den nye adresse.
Fredag, den 2. sep. 2022
I dag er der udflugt til Sienna. Vi er 100 DCU'ere, så der skal to busser og to guider til at klare opgaven.
Siena er en by i det sydlige Toscana i det centrale Italien. Byen havde pr. 31. december 2004 54.498 indbyggere. Byen er hovedstad for provinsen Siena. Det historiske centrum er med på UNESCOs verdensarvsliste. To gange hver sommer afholdes en traditionsrig palio på den centrale plads, Piazza del Campo.
Lørdag, den 3. sep. 2022
Hele garderoben inkl. pudebetræk, håndklæder, viskestykker mm blev vasket og lagt rent i skabe og skuffer og nu klarer vi os igen i godt en uges tid.
Her i området er der en del COOP supermarkeder, og vi bruger den nærmeste for at få vores køler og fryser genopfyldet.
I aften spiser vi ’Velkomst-middag’ på campingpladsens restaurant. Det skulle være sket for en uge siden, men forskellige forhold gjorde at arrangementet ikke kunne afholdes.
Mandag, den 5. sep. 2022
Guidet tur til byerne Perugia og Assisi. Turen starter kl. 09:00 og vi er hjemme igen kl. 18:00
Perugia er hovedstad i regionen Umbria, der er en af de få regioner i Italien, der ikke grænser op til havet. Byen har 165.683indbyggere. Etruskerne kommer fra området. Der er rester af bymure, som blev bygget for 2.200 år siden, da Rom var en meget lille landsby.
Assisi er en by i Italien, som ligger små 20 km øst for Perugia i regionen Umbria. Byen er især kendt for den hellige Frans af Assisi, der levede i denne by og på bjerget i nærheden, og ligeledes for hans kvindelige modstykke, Clara af Assisi. Historien om Fans Af Assisi er for omfattende at komme ind på i dagbogssammenhæng.
I morgen går turen videre til en campingplads nord for Rom.
Tirsdag, den 6. sep. 2022
Vi ankommer til Camping Flamino nord for Rom kl. 13:30, og så går puslespillet i gang med at finde plads til 50 campingvogne. Pladserne er små og de danske vogne er blevet større, så det er nødvendigt at give plads til hinanden, hvor det kniber ekstra meget.
Vi mødes alle ved standeren kl. 16:30 og får information om hvad der skal ske de næste dage, og en time senere går jeg hjem og direkte i seng. Knaldende hovedpine og feber og der går næsten 24 timer inden jeg er ovre det igen.
Onsdag, den 7. sep. 2022
Der er arrangeret sightseeing i bus til rom fra kl. 14:00 til 16:00 og Marianne deltager. Jeg er forsat for ramt af det seneste døgns sygdom, og bliver i campingvognen liggende på sengen med en ventilator der sender en kølende brise gennem rummet. Ude temperatur 32 gr.
Torsdag, den 8. sep. 2022
Torsdag, den 8. aug. 2022
En stille dag med praktiske gøremål – og afslapning. Dagen slutter dog på en måde vi ikke havde set komme. Sidst på eftermiddagen begynder feberen igen at hærge, og jeg får mistanke om at noget er galt.
En corona test bekræfter mistanken, POSITIV
En kort rådslagning og M og jeg beslutter at trække os ud af DCU-gruppen for at gå i selv-isolation de næste 4 dage, som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Turlederne er kede af at høre om tilfældet, men er med på at flytter finder en ny campingplads indtil vi igen er klar.
Fredag, den 9. sep. 2022
Fra Rom kører vi 300 km til Middelhavskysten syd for Napoli, helt præcist til Camping Salerno. Vi får en plads, under skyggende fiberduge, i 3. række fra kysten, og her skal vi så tilbringe de 4 næste dage i frivillig isolation.
Vi har det begge godt og ingen symptomer. Marianne blev testet i aftes – NEGATIV – så nu må vi bare håbe hun går fri, så vi ikke mister flere dage af DCU programmet.
Lørdag, den 10. sep. 2022
Anden dag i isolation, og vi indretter os og får det bedste ud af situationen. Bl.a. blev det til forsøg med lidt aftenbilleder her til aften. Solen er gået ned bag bjergene bag Amalfi kysten.
Desværre evner hverken fotograf eller udstur at udtrykke den reelle oplevelse
Dagbogen fortsætter under fanebladet
'Italien Del 2'
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes